Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er Nordens førende akademi inden for arkitektur, design og konservering, Vores hovedaktiviteter er forankret i 7 institutter og en række programmer og enheder, der skaber uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.

KADK blev dannet i 2011 i en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole. I dag har KADK ca. 2000 studerende på vores bachelor-, kandidat-, ph.d.- og efteruddannelser.

Facts om KADK
Vidste du at…?

... dimittender fra Konservatorskolen i gennemsnit fik 10,3 i afgangskarakter i 2013

... Arne Jacobsen er uddannet på Arkitektskolen, Hans Wegner på Designskolen, og Børge Mogensen gik på begge skoler

... modedesigner Anne Sofie Madsen, som bl.a. har arbejdet for Dior, er uddannet fra Designskolen i 2009

... det var konservatorer, der i 2011 reddede Jellingstenene efter et graffitiangreb

... en stor del af KADK's undervisere kommer direkte fra erhvervslivet og praksis. Fx har Arkitektskolen ca. 120 og Designskolen ca. 80 deltidsundervisere, der hvert semester underviser i kortere eller længere forløb, mens de arbejder i praksis og erhver

... i 2013 var 59 studerende på KADK i gang med en ph.d.

... KADK i 2013 havde 2989 ansøgere til 387 pladser på bacheloruddannelserne i arkitektur, design og konservering

... Designskolen i 2010 kom på det verdenskendte livsstilsmagasin Monocles top 5 over fremtidens designskoler

... Arkitektskolen i 2013 blev kåret som Europas næstbedste arkitektskole på GraduateArchitecture.com - kun overgået af Architectural Association i London